BETINGELSER

Rejsebetingelser for køb af aktiviteter på natur-djursland.dk - Online
Djurspakken udbydes af Destination Djursland, Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind. CVR nr. 18569086, som er teknisk arrangør. Aktivitetsudbyderne forbeholder sig ret til aflysninger, hvorefter billetternes pris vil blive refunderet til gæsten ved hjælp af tilbageførelse af det betalte beløb til det kreditkort, som er blevet anvendt ved betalingen. Der er ikke inkluderet nogen form for transport, med mindre dette er anført ved aktivitetens beskrivelse.

Bestilling/Aftalens indgåelse
Bestilling foregår online på natur-djursland.dk og bekræftes på skærmen og pr. e-mail til kunden. Destination Djursland har ret til at afvise en bestilling i tilfælde af indtastningsfejl eller systemfejl. Herefter hæfter kunden for bestillingen og bekræfter samtidig de generelle betingelser, der gælder for de købte billetter. De i bestillingen angivne informationer er en del af aftalen og bør derfor læses nøje igennem inden betaling foretages.

Aktivitetens pris
Den anførte billetpris omfatter samtlige i bestillingen nævnte ydelser incl. moms og evt. miljøgebyrer. Særlige ønsker skal fremsendes til aktivitetsudbyderen pr. mail eller aftales pr. telefon. 

Betaling
Bestillingen betales online via en sikker forbindelse ved bestilling. Der er ikke inkluderet nogen afbestillingsforsikring, hvorfor kunden hæfter for bestillingen.

Billetter
Den vedhæftede PDF, tilsendt som vedhæftet fil til bekræftelsesemail gælder som billetter til de valgte aktiviteter. Billetter SKAL medbringes til aktiviteten. Billetterne kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud hos de enkelte udbydere.

Personlige data
Ved accept af købebetingelser, erklærer kunden sig indforstået med, at data vedrørende købet må anvendes til statistisk brug hos udbyderen. Data vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, eller på nogen måde anvendes i markedsføringsøjemed.