NATURCENTRE og oplevelsespladser PÅ DJURSLAND

Besøg naturcentrene, hvor du kan lære mere om den unikke natur på Djursland og deltage i aktiviteterne som løbende tilbydes hver dag i sommerferieperioden.

Karpenhøj Naturcenter

Naturcenter Syddjurs tilbyder en lang række spændende aktiviteter for børn og familier, samt formidling af natur, miljø og kulturhistorie. Naturcenteret ligger ved Nationalpark Mols Bjerge og er bestemt et besøg værd, når I befinder jer i området.

I kan blandt andet tage på guidede cykelture i Mols Bjerge på mountainbike, leje en tipi eller en shelterplads til overnatning, lave mad over bål med vilde urter eller gå på opdagelse ved vand og skov.

For de mindre børn kan I besøge Blå Flag formidlingsstationen, Blue Lounge, ved Femmøller Strand. Her kan alle være med til at fange krabber, rejer og andre smådyr og studere dagens fangst i rørebassinet med en naturvejleder. 

Find mere information om Karpenhøj Naturcenter.

 

Kyst- og Fjordcentret

Lige ned til Randers Fjord finder I Kyst- og Fjordcentret, som er et natur- og aktivitetscenter. Her er det muligt at få en på opleveren, når I bevæger jer ud i naturen. Der tilbydes en lang række aktiviteter og arrangementer, der også indebærer formidling af naturen.

Lej for eksempel en kano og tag en sejltur på Grenåen eller Randers Fjord eller udforsk  alt det ”usynlige” i vandet i mikroskoper og stereolupper.

I kan også besøge de Blå Flag Centre, som befinder sig i Fjellerup og Grenaa. Disse formidlingscentre ligger vægt på kysten og naturen omkring. Her kan I opleve den ultimative frihed i at sejle langs kysten i en havkajak eller tage på guidede ture med en naturvejleder

Find mere information på www.kystogfjordcentret.dk

 

OPLEVELSESPLADSER

Femmøller strand
Ved Femmøller Strand finder man et vartegn og formidlingslaboratorium med havets dyreliv, kajakbro og rørebassin. Mød naturformidlere fra Nationalpark Mols Bjerge.

Bønnerup havn
På Bønnerup Havn finder man ved fiskerbutikkerne et vartegn, kajakbro og rørebassin. 

Fjellerup strand
På Fjellerup Strand ved Thomasminde finder man faciliteter for 
kite- og windsurfere. Her er god afstand til de badende gæster, parkeringspladser til af- og pålæsning af udstyr, oplagringsplads, udendørs bruser og tørrefaciliteter.